Tinas 3. bryllup
Debutroman af Claus Skytte. Udgivet 2026 på forlaget Skytsengel.
Om bogen
Denne roman kredser ikke om kønsidentitet, blodskam, slægtsfortællinger eller historisk drama. Det er i stedet en munter historie om en midaldrende, socialt akavet discjockey, som ikke tør spille til sin gamle flammes tredje bryllup. Samtidig er det Danmarks første voksenroman om livet som DJ.
Tinas 3. bryllup er et melankolsk-komisk roadtrip, hvor hovedpersonen H forsøger at indhente det liv, han aldrig kom til at leve. Han opsøgte aldrig Tina, da det gjaldt, og er nu reduceret til pligtopfyldende, modvillig musiker ved hendes tredje bryllup. I sine bestræbelser på at slippe for at spille opsøger han hendes tidligere ægtemænd, Flemming Fedt og Poul Pind, der hver især fortæller om deres år med hende.
H møder også den kommende brudgom Patrick, kaldet Gommen, hvis historie med Tina går helt tilbage til barndommen. Brylluppet holdes på herregården Haresgaard, hvor bryllupsarrangøren Helle kæmper for at få dagen til at hænge sammen, mens H langsomt men sikkert svømmer længere og længere ind i rusen — indtil han til sidst står ansigt til ansigt med sit livs uforløste kærlighed.
Romanen satiriserer bidende middelklasselivets absurditeter. H tror, han kan slippe for at spille, selv om kontrakten er underskrevet og depositummet brugt. Som i livet slipper man sjældent for sine egne forpligtelser — eller for de net, man selv har vævet. Claus Skytte har en særlig evne til at gøre mandens eksistentielle kriser både rørende og absurd morsomme, og blander underspillet humor med skarp satire over moderne maskulinitet og samfundets forventninger. Det er humor med dybde og eksistentiel angst uden selvhøjtidelighed — en roman, der får én til at grine og krumme tæer i genkendelse.
Om forfatteren
Claus Skytte er dansk forfatter. Tinas 3. bryllup er hans debut som romanforfatter. Han har tidligere udgivet Skal vi dele? og Den nye andelsbevægelse, der satte deleøkonomien på landkortet i Danmark. Under aliaset Harske Hubbi har han desuden skrevet Harske Hubbi – Fynsk-Dansk Ordbog og Mor Ullas Fynsk Kogebog.
Køb bogen
Tinas 3. bryllup koster DKK 249,00 inkl. moms og kan købes direkte her på siden. Betaling sker sikkert via Stripe. Levering i Danmark på 1-3 hverdage.
Fakta om bogen
- Titel: Tinas 3. bryllup
- Forfatter: Claus Skytte
- Forlag: Skytsengel
- ISBN: 978-87-997746-8-5
- Sideantal: 342
- Udgivelsesår: 2026
- Format: Paperback
- Sprog: Dansk
- Pris: DKK 249,00 inkl. moms